Grafisk designer
– med trang til at skabe visuelt indhold
Som kreativ person, ser jeg mit arbejde som en legeplads fuld af redskaber, hvor jeg kan udfordre mig selv, med det som jeg brænder mest for. Jeg motiveres af udfordringer og trives med at have mange bolde i luften.
Med passion for grafisk design og en værktøjskasse fuld af kompetencer, kan jeg bidrage med udvikling og vedligeholdelse af visuelt materiale i store og små virksomheder. Jeg har over 12 års grafisk erfaring, og kan bidrage med en bred vifte af grafiske værktøjer, indenfor visuel formidling – både til tryk og digitale medier. Fra layout af større tryksager som kataloger, butiksskilte og små illustrationer og ikoner til digitale løsninger, som små animationer og let videoredigering, samt grafisk indhold til nyhedsbreve, websites og SoMe. Jeg brænder for det grafiske fag og arbejder meget dedikeret med de opgaver, som jeg får stillet. Jeg er superbruger i de grafiske Adobe programmer og motiveres af, at udvikle mine kompetencer. Som kollega er jeg hjælpsom og vellidt, og meget men at samarbejde med.
Hvem er jeg?
Mit navn er Jeannette. Jeg er 41 år og født og opvokset på Møn. I dag bor jeg i Vanløse, sammen med min familie. Jeg er gift og har to børn på henholdsvis 15 og 18 år, samt en lille hund. Som familie nyder vi at være sammen og opleve nye ting og steder. Om det er små ubesete steder i Danmark eller andre steder i verden vi besøger, så kommer jeg altid hjem med ny energi og en masse inspiration.
Som person er jeg imødekommende og meget positiv, og så brænder jeg for at formidle grafisk design. Når jeg ikke udfolder mig med grafiske opgaver ved computeren, så elsker jeg små kreative projekter, som jeg kan gå og hygge mig med.
Baggrund
Kreativitet har altid fyldt meget for mig, så jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle lave noget, hvor jeg kunne kombinere min kreativitet med mit arbejdsliv.
Som uddannet multimediedesigner, tog jeg efterfølgende en bachelor i Brand design. I 2013 blev jeg så færdiguddannet som Brand designer, med fokus på grafisk design og visuel kommunikation.
I 2012 blev jeg ansat som Grafisk designer i en lille NGO, hvor jeg i mere end 8 år, havde ansvar for at udvikle fondens brand og sørge for at skabe en rød tråd i alt visuelt materiale. Sidenhen, har jeg haft muligheden for at udvikle mig som grafisk designer i større kommercielle virksomheder. Grafiske jobs som har givet mig et stort indblik i layout til retail, B2B, B2C, produkt og ydelser.
Portfolio
I gennem mange år som grafisk designer, har jeg tilegnet mig en bred erfaring indenfor den grafiske verden. Jeg har udviklet layout og visuel identitet til mange kampagner med forskellige rammer og krav til indhold og stil. Herunder ses et lille udpluk af grafiske materialer, som jeg har lavet. Det er alt fra visuel identitet, logoer, ikoner, opsætning af emballage, tekst og billeder på flyers, plakater, hæfter, eventmaterialer til digitale bannere.
Min grafiske værktøjskasse
Med værktøjskassen fuld af grafiske kompetencer og solid erfaring, arbejder jeg rutineret i både Photoshop, Indesign og Illustrator, hvor jeg har en solid erfaring med udvikling af layout til både tryk, web og SoMe.
De seneste år har jeg også arbejdet med animation. Jeg synes det er sjovt og jeg hygger mig med at arbejde med After Effects og udvikle mine animations skills. Derudover laver jeg en lille smule videoredigering i Premiere Pro, og er åben for at udvikle mig mere inden for video.
Kontakt
Jeannette R. Johannessen
Tlf: 3150 1404
Mail: jv.johannessen@hotmail.com
